Har du en motorcykel, skal du have en motorcykelforsikring, før du kan køre på den.
En ansvarsforsikring på en motorcykel er lovpligtig, fordi du, som ejer eller bruger, kan blive mødt med et erstatningsansvar, når der opstår uheld på din motorcykel. Kontakt dit forsikringsselskab for at få en pris på en motorcykelforsikring.
Hvad dækker en lovpligtig motorcykelforsikring?
Den lovpligtige motorcykelforsikring dækker dit erstatningsansvar, hvis du kommer til at lave skader på andre personer og andre personers ting under kørsel på din motorcykel.
Du skal være opmærksom på, at en ansvarsforsikring på en motorcykel til gengæld aldrig dækker skader på dig selv eller på din motorcykel. Her har du brug for en ulykkesforsikring og en kaskodækning på din motorcykelforsikring.
Vil du have dækket skader på din motorcykel?
Hvis du vil have dækket skader på din motorcykel, kan du i mange forsikringsselskaber udvide din motorcykelforsikring med en kaskodækning. Den dækker, hvis din motorcykel fx bliver ødelagt i forbindelse med et færdselsuheld, eller hvis den bliver stjålet.
Tjek, om du skal udvide din ulykkesforsikring
Ønsker du at sikre dig selv mod personskader på din motorcykel, kan du købe en ulykkesforsikring. På Forsikringsguiden.dk kan du sammenligne pris og dækning på ulykkesforsikringer.
Har du allerede en ulykkesforsikring, er det en god ide at tjekke, om den skal udvides, når du kører på MC. Hvis du ikke er forsikret rigtig, risikerer du ikke at få fuld erstatning, hvis du kommer til skade.
Vinterkørsel - kræver et tillæg til MC forsikring
En almindelig motorcykelforsikring dækker kun kørselsskader i perioden 1. marts til 30. november. Kan du ikke undvære din motorcykel som transportmiddel i vinterhalvåret, har du mulighed for at tilkøbe en helårsdækning til din motorcykelforsikring. Tal med dit forsikringsselskab.

Gode råd
- Kør efter forholdene og overhold hastighedsgrænserne
- Korrekt sikkerhedsudstyr giver bedre beskyttelse ved uheld
- Synlige reflekser og en pangfarvet hjelm øger chancen for at blive set
- Tjek dine forsikringer. Har du en forsikring, der dækker hele året eller dækker den kun fra 1. marts-til 30. november? Skal din ulykkesforsikring udvides til at omfatte kørsel på motorcykel?
- Dæk: Tjek dæktryk og dækkenes tilstand, hvis din motorcykel har stået stille længe.
- Olie og filter: Udskift olie og oliefilter for den bedste motorpræstation.
- Slanger og kabler: Gennemgå for slid og udskift om nødvendigt.
- Bremser: Tjek bremseklodser og bremsevæske – det kan være altafgørende at bremserne fungerer ordentligt
- Lys og lygter: Sørg for at lys og lygter fungerer optimalt