Som privat person er der ikke lovkrav om, at man skal forsikre sit el-løbehjul, men de almindelige erstatningsregler gælder.
Et el-løbehjul som kan køre max 20 km/t er omfattet af den almindelige indbo- og privatansvarsforsikring. Det betyder, at hvis løbehjulet bliver stjålet eller hvis du forvolder skade på andre, mens du kører på løbehjulet, så er du dækket af din forsikring.
Hvis dit el-løbehjul kan køre mere end 20 km/t, så er det ulovligt og det er ikke længere omfattet af din forsikring. Det er heller ikke muligt at købe en særskilt forsikring til løbehjulet og derfor skal du selv betale, hvis forvolder skade på andres person eller ting. Det kan potentielt blive rigtig mange penge, hvis der er tale om et slemt uheld.
Og har du et af de rigtig hurtige løbehjul, kan du risikere, at din ulykkesforsikring ikke dækker, hvis du selv kommer til skade.
Regler for el-løbehjul:
- Løbehjulet skal være CE-mærket og må maksimalt kunne køre 20 km/t. ved egen kraft.
- Man skal være 15 år. Bemærk: Personer under 15 år må kun bruge løbehjulet, når de er ledsaget af en person over 18 år eller i skiltede lege- og opholdsområder
- Man skal følge reglerne for cykler og køre på cykelstien, hvis der er cykelsti
- Der skal være lys og reflekser på løbehjulet hele dagen
- Du skal have hjelm på. Siden 1. januar 2022 har det været lovpligtigt at bruge cykelhjelm ved kørsel på elektrisk løbehjul.
- Kommercielle el-løbehjul skal være ansvarsforsikret af udlejeren (men husk, at du som fører, skal kunne dokumentere at udlejeren har en forsikring)
Regneeksempel – så galt kan det gå
Oliver på 14 år har købt et el-løbehjul for sine konfirmationspenge. Løbehjulet er ikke CE-mærket, og det kan køre 50 km/t. Oliver kører på cykelstien i høj fart i ”yderbanen”, da en 35-årig mand på cykel foran ham trækker ud for at overhale en anden cyklist. Oliver når ikke at bremse og påkører cyklisten, som styrter og forvrider knæet, slår 4 tænder ud og får hudafskrabninger på arm, ben og i ansigt.
Manden er sygemeldt i 4 måneder og får et varigt mén på 10%, samt et erhvervsevnetab på 15% efter ulykken. Oliver får den fulde skyld for uheldet.
Olivers el-løbehjul er ulovlig i trafikken, da det ikke er CE-mærket, og det kan desuden køre hurtigere end reglerne tillader.
Manden, som Oliver påkører, har en årsløn på 310.000 kr.
Oliver skal betale:
- Tabt arbejdsfortjeneste i 4 måneder: 29.649 kr.
- Svie og smerte i 4 måneder: 30.750 kr. (123 dage x 250 kr.)
- Tab af erhvervsevne: 437.100 kr.
- Mén erstatning: 110.350 kr.
- Udgifter til behandling og medicin: 2.200 kr.
Oliver skal derfor betalte 610.049 kr. til manden.